I 1958 vakte det en del debat, da den danskfødte billedhugger Per Palle Storms store arbejdermonument blev præsenteret på Youngstorget i Oslo lige mellem LO’s hovedkvarter, Folkets Hus, og Arbeiderpartiets pompøse art deco-bygning.
Året før havde partihistoriens største mand, Norges daværende landsfader, Einar Gerhardsen, indkasseret sit hidtil bedste resultat med 48,3 procent af stemmerne. Kritikere pegede på den utilslørede naturalisme hos monumentets 5 meter høje arbejder, der marcherer sejrssikkert af sted med en enorm hammer over skulderen. Skulder ved skulder ved magtens bygninger.




























