I begyndelsen af august udgav FN’s klimapanel en stærkt alarmerende statusrapport for klodens sundhedstilstand.
Rapportens konklusioner om de hastigt voksende klimaforandringer med store temperatur- og havstigninger og langt mere ekstremt vejr landede midt i valgkampen til det norske storting, hvor Miljøpartiet De Grønne i dagene derefter blev bestormet med henvendelser fra nye medlemmer.
»Som partileder og som mor giver det mig et stort håb om, at vi sammen kan ændre norsk politik for altid. Det bliver et klimavalg«, lød det fra partiets leder, Une Bastholm, 10. august, dagen efter udgivelsen af klimarapporten.
Partiet tordnede da også frem i meningsmålingerne og stod på et tidspunkt til at få næsten syv procent af stemmerne som et bevis på den stigende klimabevidsthed blandt især de yngre vælgere.
En måned senere står det klart, at valget slet ikke blev det gennembrud, som Une Bastholm og partifællerne havde håbet på.
I stedet for de otte-ti mandater, som der tegnede sig i ugen efter FN-rapporten, kom partiet med 3,84 procent af stemmerne lige akkurat ikke over spærregrænsen på 4,0 procent.
I stedet blev det som følge af det norske valgsystem blot til tre direkte pladser i Stortinget, til Une Bastholm og to andre.
Selv i hovedstaden, Oslo, der er partiets stærkeste base, gik det langtfra som håbet. Godt nok er der fremgang i forhold til det seneste stortingsvalg for fire år siden, men sammenlignet med kommunalvalget i 2019, blev partiet næsten halveret i Oslo, skriver VG.
Une Bastholm mener alligevel, at hun sammen med sine partifæller »har skrevet historie« og peger på, at tre stortings-mandater trods alt er to flere end hidtil.
»Rigtig mange mennesker har vist os tillid for første gang. Mange ældre og bedsteforældre har stemt for en bedre fremtid for deres børn og børnebørn«, sagde hun sent i aftes, da valgresultatet stod klart.
De andre er blevet mere grønne
At det alligevel ikke gik bedre skyldes ifølge hende, at de øvrige partier endelig har bevæget sig på klimaspørgsmålet, og at de klimabevidste vælgere som følge deraf har fordelt sig på flere partier.
»Det er et stærkt signal, som betyder, at alle partier bliver nødt til at prioritere klima højt i den kommende periode«, siger Une Bastholm.
Hun afviser, at det har kostet partiet dyrt, at det under valgkampen krævede et stop for yderligere jagt på olie og gas i Nordsøen, hvis partiets mandater blev afgørende for, at den rød-grønne blok med Arbeiderpartiets Jonas Gahr Støre i spidsen kunne erobre magten.
En anden af de grønne profiler, Rasmus Hansson, der som den første repræsenterede partiet i Stortinget fra 2013 til 2017, mener, at det er for tidligt at drage konklusioner. Han er dog forundret over resultatet.
»Det er tankevækkende, at klima ikke er mere dominerende i norsk politik, og at færre end håbet har stemt på os«, siger Rasmus Hannson til tv-stationen NRK.
I valgkampen har han tidligere peget på, at Miljøpartiet De Grønne som et lille parti har været tvunget til at satse alt på den grønne dagsorden for at have en skarp profil og stå stærkt i vælgernes bevidsthed.
Håbet var, at det var nok til at bringe partiet over spærregrænsen og blive mere talstærkt repræsenteret i Stortinget, så der for alvor blev mulighed for at vokse og formulere svar på langt flere politikområder end hidtil.
Han mener, at det er for tidligt at sige, om strategien var forfejlet, men siger dog:
»Der er ting, vi skal diskutere i forhold til måden, vi kommunikerer på, men der er også mange faktorer, som et lille parti som vores ikke kan kontrollere«.
fortsæt med at læse
