Først 25 kinesiske kampfly i magtfuld aktion tæt på Taiwan og – næsten før Taiwans generaler havde fået sveden tørret af panderne – yderligere 13. Flere af de forskellige flytyper kan udrustes med atomvåben.
Det var noget af en magtdemonstration fra styret i Bejing, som Taiwan blev udsat for 1. oktober. Ø-republikken, som Bejing opfatter som en del af Kina, men som reelt optræder som et selvstændigt land, sendte egne kampfly på vingerne, og jord til luft-missilsystemer blev aktiveret.




























