Coronapandemien har tilsyneladende fået mange til at genoverveje, hvad der egentlig er vigtigt i livet, men er det godt eller dårligt, hvis det samtidig ruller ligestillingen baglæns?

Mange har taget opgør med nedslidende arbejdsliv under coronakrisen. Problemet er bare, at de næsten alle er kvinder

Angela Atkins hjælper sønnerne Bill og Jess med lektierne, som hun selv underviser fra hjemmet i Oxford, Mississippi. Tusinder af kvinder har under coronapandemien forladt det amerikanske arbejdsmarked. Spørgsmålet er,  om det et tilbageskridt for ligestillingen eller et nødvendigt oprør? Foto: Leah Willingham/Ritzau Scanpix
Angela Atkins hjælper sønnerne Bill og Jess med lektierne, som hun selv underviser fra hjemmet i Oxford, Mississippi. Tusinder af kvinder har under coronapandemien forladt det amerikanske arbejdsmarked. Spørgsmålet er, om det et tilbageskridt for ligestillingen eller et nødvendigt oprør? Foto: Leah Willingham/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det var umiddelbart gode nyheder, da USA’s beskæftigelsesministerium i sidste uge præsenterede den seneste måneds jobtal i USA i sidste uge blev præsenteret. Med 194.000 flere i job og en ledighed på 4,8 procent kan man, med Joe Bidens ord, begynde at tale om, at krisen er forbi:

»Flere jobs, højere lønninger, færre arbejdsløse. Det er det, man kalder fremskridt«, sagde præsidenten og pegede på, at også landets minoriteter uanset hudfarve og baggrund har del i opsvinget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her