Flere EU-lande presser på for at udvide sanktioner mod Hviderusland (Belarus) og mod præsident Lukasjenko selv, som de beskylder for at bedrive hybrid krig ved at sende flygtninge og migranter ind over grænsen til Polen, Litauen og Letland. For selv om trafikken måske er aftaget lige nu, vækker det bekymring, at der åbner nye flyruter fra Afrika og Mellemøsten ind til den hviderussiske hovedstad, Minsk.
»Lukasjenko ser ikke ud til at ville stoppe med at bruge migranter til den her form for hybrid krigsførelse, så vi må have hårdere sanktioner«, lød det blandt andet fra den lettiske udenrigsministre, Edgar Rinkevics, da han og de øvrige udenrigsministre i går var samlet i Luxembourg.




























