Når præsident Recep Tayyip Erdogan er presset internt i Tyrkiet, udpeger han gerne nogle udenlandske fjender, som han beskylder for at ringeagte det stolte land.
Det gjorde han i denne weekend, da han krævede, at Tyrkiets regering erklærer ambassadørerne fra USA, Tyskland, Danmark og syv andre lande for personae non gratae i landet.




























