En chokerende og faretruende begivenhed. Ja, måske ligefrem et såkaldt ’Sputnik-øjeblik’ for et USA, der er ved at blive overhalet af Kina i et veritabelt våbenkapløb i rummet.
Den øverste general i det amerikanske forsvar og præsidentens nærmeste militære rådgiver, Mark A. Milley, lagde ikke fingre imellem. Onsdag kom han i amerikanske medier med den første officielle kommentar til muligvis to kinesiske forsøg med en helt ny kombination af hypersoniske højhastighedsmissiler affyret fra en ’våbenplatform’ i rummet.




























