Da statsminister Mette Frederiksen (S) i oktober formulerede sine udenrigspolitiske visioner i en tale til Udenrigspolitisk Selskab, var budskabet klart.
»Vi skal turde lægge hånden på kogepladen«, erklærede hun. Ja, faktisk skulle det være kodeordet for hele Danmarks internationale engagement, at vi skal turde handle – også når situationen er svær. Og så skulle der i øvrigt ikke være »et A4-arks uenighed imellem Europa og USA«.




























