Et voldsomt angreb i Myanmar 24. december kostede mindst 30 mennesker livet. EU støtter våbenembargo.

EU støtter yderligere opgør med Myanmar efter massakre

Foto: Pool New/Ritzau Scanpix
Foto: Pool New/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

EU støtter en international våbenembargo mod Myanmar og en skærpelse af de nuværende sanktioner mod det sydøstasiatiske land, siger EU’s udenrigschef, Josep Borell, torsdag.

Udmeldingen kommer efter en massakre 24. december, hvor Myanmars militær dræbte over 30 personer og brændte deres lig.

»Set i lyset af den stigende mængde vold i Myanmar er der brug for en international forebyggende indsats. Det inkluderer en våbenembargo«, lyder det torsdag fra EU’s spanske udenrigschef.

En våbenembargo er et forbud mod salg eller eksport af våben til et land. Massakren 24. december udspillede sig i den østlige delstat Kayah i Myanmar. Ifølge børneorganisationen Red Barnet tvang militæret folk ud af deres biler og anholdt nogle. Andre blev dræbt og deres lig brændt. Red Barnet oplyser, at to af organisationens ansatte er blandt de dræbte. Der var også flere kvinder og børn blandt ofrene.

Præget af uro siden kup

Myanmar har været præget af kaos og uro siden et kup 1. februar, hvor militæret tog magten og væltede de facto-lederen Aung San Suu Kyi. Kuppet udløste voldelige protester i Myanmar. Over 1.000 civile er ifølge en lokal overvågningsgruppe blevet dræbt ifølge nyhedsbureauet AFP.

Aung San Suu Kyis parti, Den Nationale Liga, vandt i november sidste år en stor sejr ved valget i Myanmar. Militæret har dog hævdet, at der var svindel involveret, hvilket var en af årsagerne til kuppet i februar. Militærets anklager om svindel er blevet afvist af både internationale observatører og Myanmars valgkommission.

Suu Kyi er i henhold til forfatningen udelukket fra at blive præsident Myanmar, fordi hun har børn, der er udenlandske statsborgere. Hun har dog haft en indflydelsesrig rolle som regeringsrådgiver, hvor hun har regeret indirekte gennem en form for ’marionet’ på præsidentposten.

Aung San Suu Kyi blev 6. december idømt til fire års fængsel. Hun blev idømt henholdsvis to års fængsel for at opildne til oprør mod militæret og to års fængsel for at bryde landets coronaregler.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her