Den herskende forvirring på den franske venstrefløj udviklede sig søndag aften til totalt kaos, da et flertal af de 466.000 deltagere i et primærvalg organiseret af en gruppe venstrefløjsaktivister bragte den tidligere justitsminister Christiane Taubira i spidsen.
Hun kastede sig mandag ud i valgkampen, hvor fem kandidater nu kæmper om at blive venstrefløjens repræsentant i anden runde af præsidentvalget 24. april.