Stemningen er behersket hos Marine Le Pen, som er i modvind, mens borgerlige Valérie Pecresse gør alt for fremstille sin kvindelige rival som farlig og inkompetent. Éric Zemmour lurer i baggrunden.

Her er højrefløjens topfigurer: Barske Marine og pæne Valérie i hård kamp om retten til at slå Macron – mens deres rivaler hvæsser knivene

Foto: Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix
Foto: Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Marine Le Pen. Født ind i politik som datter af Jean-Marie Le Pen, den kontroversielle leder af det indvandrerfjendtlige og højrenationalistiske parti Front National. Han selv nåede frem til 2. runde af præsidentvalget i 2002, og efter forsøg på at gøre partiet ’stuerent’ under navnet Rassemblement National gjorde hans datter ham kunsten efter for fem år siden, da hun i første omgang fik 21 procent af stemmerne og 34 procent i anden runde mod Emmanuel Macron. Hun er favorit til igen at møde præsidenten. Denne gang har hun konkurrence fra højre og en stærk kandidat fra centrum-højre, men hun er stadig den foretrukne blandt arbejdere og vælgere mellem 25 og 34 år.

Éric Zemmour. Journalist og forfatter, der i årevis har haft succes med bøger om et Frankrig i forfald og en vestlig civilisation truet af islam. Han brød yderligere igennem i 2020-2021 som kommentator på tv-stationen CNews, et fransk modstykke til amerikanske Fox News, og i efteråret besluttede han sig for at stille op til præsidentvalget i spidsen for et nyt parti med navnet Reconquête, ’Generobring’. Han mener, at Marine Le Pen i forsøgene på at blive ’acceptabel’ giver køb på kampen mod islam og indvandring – som han stort set vil forbyde – og han anklager hende for på det økonomiske område nærmest at være ’socialist’, når hun taler om velfærd. Han nyder især støtte fra katolske og nationalistiske kredse i borgerskabet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her