Vladimir Putin har i nat annonceret den store invasion af Ukraine, der med den russiske præsidents ord skal afsætte den vestligt sindede, folkevalgte ukrainske regering og demilitarisere landet.
»Det er en meget omfattende operation, Putin har gang i. Hvis man kan udlægge Ruslands krigsmål af det her, er det oprettelsen af en bufferzone frem for alt over til Dnepr-floden, måske uden at indtage Kijev. Og så måske også noget med at sikre et bælte hen langs Sortehavet. Men det er vanskeligt at sige på nuværende tidspunkt«, lyder vurderingen fra Jørgen Meedom Staun, lektor i international politik ved Forsvarsakademiet.
Inden nattens invasion af Ukraine blev igangsat så han flere tegn, der pegede i retning af en stor russisk invasion, som verden i disse timer er vidne til.
Den ukrainske grænsevagt har meldt ud, at Ukraines grænse er blevet angrebet fra både øst, nordvest og nord i regionerne Luhansk, Sumy, Kharkiv, Tjernihiv and Zjytomyr. Derudover er der angreb fra syd fra den russiske-annekterede Krim-halvø.
Opfordring fra Putin: Læg våbnene
Putins ordvalg i nattens tale er ikke til at tage fejl af. Rusland vil afsætte den ukrainske regering.
»Rusland har helt konsekvent kaldt regeringen i Kijev for en kupregering og et regime, og samtidig har man beskyldt dem for at være halv- eller helnazister«, siger Jørgen Meedom Staun og tilføjer:
»Så en afsættelse af den ukrainske regering er helt klart et af målene. Om de også for at gøre det er nødt til at besætte hele landet, er vanskeligt at sige«.
Putin har i nat, da invasionen blev indledt, opfordret de ukrainske soldater til at lægge deres våben. Jørgen Meedom Staun ser dog ikke, at det er en mulighed.
»Jeg har ingen indikationer på, andet end at den ukrainske hær har tænkt sig at kæmpe«.
Ukraines præsident, Volodymyr Selenskij, har opfordret alle ukrainere til at tilslutte sig landets styrker i kampen mod Rusland. Ifølge Selenskij vil der være våben til dem, der ønsker det og er klar.
Seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen vurderer, at Rusland håber på, at det ukrainske forsvar hurtigt vil falde.
»Jeg tror måske, at Putin håber på, at det ukrainske korthus viser sig at være skrøbeligt, så han kan få det til at falde sammen uden nødvendigvis at indsætte besættelsesstyrker i Kijev«.
Dermed sagt, at Rusland fortsat kan skrue yderligere op for eskaleringen.
Vanskelig beslutning venter
Kristian Søby Kristensen vurderer, at den ukrainske hær kunne have en fordel af at møde den russiske hær ved kontaktlinjen mellem de oprørskontrollerede områder og de ukrainsk-kontrollerede i Luhansk og Donetsk. Men det er nogle uhyre vanskelige militærstrategiske beslutninger, som den ukrainske præsident og militærgeneraler skal foretage på meget kort tid.
»Der har de jo forberedt forsvarspositioner gennem de seneste mange år. Udfordringen for Ukraine er mere de ubeskyttede flanker. Dels sydpå. Hvis det bliver mere voldsomt kan man sagtens forestille sig en invasion fra Sortehavet. Og det samme fra Hviderusland«, siger Kristian Søby Kristensen.
Se forskellen på de ukrainske og russiske styrkerDet ukrainske udenrigsministerium har ifølge Reuters meddelt, at der er høj kampgejst blandt landets soldater, og at forsvaret er klar til at slå tilbage mod Rusland. Kampgejst til trods forudser Kristian Søby Kristensen en meget svær opgave for de ukrainske soldater.
»De ukrainske styrker er udfordret af, at de potentielt skal kæmpe en trefrontskrig, hvor de ikke har nogle forberedte, substantielle forsvarspositioner. Så jeg tror, at uanset hvad ukrainerne gør, ender vi hurtigt i en situation, hvor ukrainerne skal beslutte, hvor meget de vil kæmpe omkring byerne. Og Ukraine er et stort land med store byer, så det kan godt komme til at blive rigtig uhyggeligt«, lyder vurderingen.
»Det kan som sagt også være, at det ukrainske korthus kollapser. Presset kan blive så stort, at man laver en eksilregering, og så bliver der nogen tilbage som arrangerer en form for våbenhvile og overgangsregering«, forklarer Kristian Søby Kristensen og tilføjer:
»Det er i første omgang den politiske ledelse i Ukraine, som Putin håber at ’vinde over’, mere end det er de ukrainske kampvogne. Men det kan så godt være, at han bliver nødt til at vinde over de ukrainske kampvogne for at vinde over den ukrainske ledelse. Det vil vise sig«.
fortsæt med at læse
