»Mener du det alvorligt?«. Telefonforbindelsen skratter hidsigt. »Skulle vi tage herfra? Flygte fra volden og ende et sted, hvor vi risikerer mere vold? I Rusland eller Belarus? I Rusland bliver man anholdt bare for at sige sin mening!«.
Det er mandag formiddag. I Irpin, få kilometer vest for Kyiv, stiger røgsøjlerne til vejrs, mens 35-årige Anna Pantyukhova taler i telefon med Politiken. På hendes gade står spanske ryttere, der er designet til at stoppe kampvogne. I butikkerne er der stadig varer, men udvalget er skrumpet. Hendes børn på 8 og 11 år er sendt i onlineskole. Det er ikke perfekt, men gør ungerne »lidt klogere«, fortæller hun.
