For første gang i årtier er Arktis ikke et diplomatisk helle mellem Rusland og Vesten. Det kan lede til oprustning og usikkerhed, og det øger risikoen for en konkret miljøkatastrofe.

Aftale er lagt på is: Sovjetiske atomubåde skulle hentes op. Nu kan de ruste videre

K-159 ved kaj på Kolahalvøen kort før sit forlis i 2003. Den gennemrustne ubåd på over 100 meters længde havde 800 kilo uran ombord, da den gik ned i en storm på vej til at blive hugget op. Foto: Bellona Foundation
K-159 ved kaj på Kolahalvøen kort før sit forlis i 2003. Den gennemrustne ubåd på over 100 meters længde havde 800 kilo uran ombord, da den gik ned i en storm på vej til at blive hugget op. Foto: Bellona Foundation
Lyt til artiklenLæst op
05:54

Det lød så godt i december: EU, Rusland og de nordiske lande lovede sammen at gribe ind for at stoppe en miljøkatastrofe i Det Arktiske Hav. Sammen ville de bjærge vragene af to sovjetiske atomubåde, der ligger på havbunden og ruster op.

Og det skulle ske ret hurtigt, for det kan tage flere år at planlægge og udføre så komplekse opgaver. Forventningen er, at skrogene kan holde omtrent 20 år endnu, før radioaktiv forurening strømmer ud i den sårbare natur med de store fiskeområder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her