Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæver nu sin rente for første gang siden 2018. Det meddeler centralbanken, der også går under navnet Fed.
Onsdag blev renten hævet fra 0,25 til 0,50 procent. Og centralbanken varsler ligeledes yderligere seks rentestigninger i løbet af det kommende år. Det skriver The New York Times.
Rentestigningen er offentliggjort efter to dages rentemøde. Den kommer på et tidspunkt, hvor inflationen i USA er på 7,9 procent. Det er den højeste inflation, som amerikanerne har oplevet siden 1982.
Rentestigningen skal være med til at bekæmpe prisstigningerne. Det fremhæver seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv:
»Forhåbningen er, at denne og de kommende renteforhøjelser vil lægge en dæmper på de høje prisstigninger, som amerikanerne oplever i øjeblikket«.
Han skriver i en kommentar, at »det er helt afgørende, at den amerikanske centralbank får tøjlet den meget høje inflation, fordi den høje inflation udhuler de amerikanske forbrugeres købekraft«.
Mindre for pengene
Inflation er et udtryk for udviklingen i priserne over tid. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge. Man vil dog gerne have en lille, stabil inflation i økonomien, fordi det holder gang i forbruget.
På den anden side af Atlanterhavet kommer den amerikanske rentestigning også til at få indflydelse. Renten på de danske boliglån er steget betragteligt, fortæller Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
»Selve rentestigningen har vi allerede set påvirke de danske renter. Der er globale kar på de finansielle markeder, og når de amerikanske renter stiger, smitter det af på de danske renter. I dag ligger renten på et fastforrentet lån på tre procent. For tre måneder siden lå renten på halvanden procent, så der er altså tale om en fordobling«, siger han.
Den amerikanske centralbank styrer USA’s rente og bestemmer, om der skal sendes flere penge ud i systemet, eller om der skal trækkes penge ud af det.
Banken har muligheden for at trykke flere dollars, hvis den ser behovet for det. Den styres af et råd og en formand, der udpeges af den siddende præsident og skal godkendes af Senatet. FED arbejder for at opnå opsatte mål for inflation, beskæftigelse og sikre stabilitet i den amerikanske økonomi.
Da coronapandemien brød ud i foråret 2020, bankede den amerikanske centralbankchef Jerome Powell renten i nul, hvor den har ligget indtil i dag. Samtidig iværksatte banken et omfattende månedligt opkøb af obligationer.
Formålet var på det tidspunkt at stimulere væksten og likviditeten i markederne.
Kan smitte af
Rentestigningen i USA kan smitte af i Europa og herhjemme. Her fører stigende energipriser, krig i Europa, pandemi og forsyningskrise også til øget inflation.
De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i februar nåede op på 4,8 procent sammenlignet med samme tidspunkt for et år siden. Det er den højeste inflation siden december 1989.
Høj inflation er et problem, hvis den får lov at fortsætte over lang tid. De fleste økonomer mener, at inflationen helst bør ligge nogenlunde stabilt omkring to procent om året. En stigning på netop to procent er målsætningen for Den Europæiske Centralbank (ECB), som også Danmark lægger sin pengepolitik op ad.
Rentestigningerne kan have en opbremsende effekt på økonomien, fordi det så bliver mindre attraktivt at låne penge til investeringer og forbrug. Dermed falder efterspørgslen, og så vil priserne stige langsommere.
ritzau
