De har allerede modtaget tonsvis af våben fra en række vestlige lande. Nu har USA besluttet at sende en ny, stor våbenpakke til Ukraine til i alt 800 millioner dollar svarende til 5,4 milliarder kroner. Og i den pakke kan man finde et usædvanligt intelligent våben: Switchbladedronen.
Den kaldes også for »kamikaze-dronen«. Det er ikke så mærkeligt, da dronen, som er udstyret med banebrydende kunstig intelligens, nemt kan drage association til de berømte selvmordspiloter fra Anden Verdenskrig.




























