Europa skal holde øje med Frankrigs valg, mener både en ekspert og en kvindelig jurastuderende. Midt under Ukraine-krigen står to blokke over for hinanden: en åben og proeuropæisk blok over for fremmedfjendtlige og antieuropæske kræfter.

Frankrigs yderste højre er stærkere end nogensinde inden præsidentvalg i krigens skygge

Emmanuel Macrons tilhængere sætter plakater op. Men præsidenten bliver kritiseret for at bruge krigen i Ukraine som påskud til at holde sig ude af valgkampen., og flere politikere stiller spørgsmålstegn ved hans legtimitet efter en valgsejr uden valgkamp. Foto: Damien Meyer/Ritzau Scanpix
Emmanuel Macrons tilhængere sætter plakater op. Men præsidenten bliver kritiseret for at bruge krigen i Ukraine som påskud til at holde sig ude af valgkampen., og flere politikere stiller spørgsmålstegn ved hans legtimitet efter en valgsejr uden valgkamp. Foto: Damien Meyer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Ifølge samtlige meningsmålinger bliver det franske præsidentvalg 10. og 24. april en gentagelse af valget i 2017, hvor centrum-kandidaten Emmanuel Macron i anden omgang besejrede den populistiske og indvandrerfjendtlige Marine Le Pen med 66 procent af stemmerne mod 34.

Alligevel er situationen en anden i år. I de forløbne fem år er det yderste højre gået stærkt frem, og omkring hver tredje franske vælger ventes i første valgrunde 10. april at stemme på en af dets tre kandidater med Marine Le Pen som vinder, mens præsident Macron kan regne med 28-30 procent af stemmerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her