»Det var en lidt skør dag i går«.
28-årige Liubov Kosiakova befandt sig lørdag eftermiddag omkring klokken 16.30 lokal tid på en kaffebar i Lviv med sin veninde og kæreste. Der blev spillet høj musik, så det var ikke før hendes kæreste, som lige var gået uden for cafeen, kom ind igen, at Liubov Kosiakova opdagede, at byen nær den polske grænse var under angreb.




























