Den islamfjendtlige organisation Sian bebuder koranafbrænding i Sandefjord. Moddemonstranter har samlet sig.

Norsk politi sprøjter med tåregas under bebudet koranafbrænding

Lyt til artiklen

Politiet i den norske by Sandefjord bruger lørdag eftermiddag tåregas mod folk, som har forsøgt at rive en afspærring ned.

Det er sket under en demonstration, hvor medlemmer af en islamfjendsk organisation, Sian, siger, de vil afbrænde koranen på tovet i byen. Der er en moddemonstration i gang.

Ifølge politiet befinder der sig mellem 300 og 400 personer på torvet. Sian indledte deres demonstration klokken 15.

»Lige nu er det lidt uklart her. Der er en del forsamlede personer, som rykker i afspærringen, og politiet har måttet bruge gas mod dem«, siger den lokale politichef, Siw Thokle.

Sandefjord ligger cirka 90 kilometer syd for Oslo.

»Lige nu er det lidt uklart her. Der er en del forsamlede personer, som rykker i afspærringen, og politiet har måttet bruge gas mod dem«, siger den lokale politichef, Siw Thokle.

Sians egne videooptagelser fra demonstrationen viser, at der bliver kastet sten og æg efter dets medlemmer.

Politichefen siger, at Sians leder, Lars Thorsen, har varslet, at Koranen vil blive brændt af under den planlagte demonstration.

»Han har sagt, at han anser det for nødvendigt. I udgangspunktet er det ikke strafbart at afbrænde Koranen, og vi har derfor ikke planer om at gribe ind mod det«, siger hun.

Thokle bliver spurgt om, hvilken reaktion hun forventer, hvis Koranen brændes af.

»Det ved vi ikke. Der arbejdes nu på at få ro på stemningen«.

Hun understreger, at politiet er talstærkt til stede.

Koranafbrændinger, som Rasmus Paludan fra Stram Kurs har stået bag i Sverige, har ført til uroligheder i flere svenske byer.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her