Opdateret kl. 21.55
F ranskmændene har ifølge flere prognoser givet Emmanuel Macron et klart mandat til at lede Frankrig de næste fem år. Han står til cirka 58,8 procent af stemmerne, mens modstanderen Marine Le Pen fra det yderste højre står til cirka 41,2 procent af stemmerne. Det viser de første exitpolls, der kom klokken 20 søndag aften.
Og det fik straks masserne samlet ved Eiffeltårnet til at bryde ud i jubel, mens de svingede med den franske trikolore og EU-flag.
»Tusind tak allesammen! I har i dag stemt på et uafhængigt Frankrig og et stærkt Europa«. lød det fra en tydelig glad Macron, da han ankom til sin valgfest ca 21.30 til tonerne af Beethovens 9. symfoni, også kendt som Europa-hymnen, nøjagtig som for 5 år siden.
Macron erkendte i sin sejrstale, at det er et splittet Frankrig med store udfordringer, han skal lede videre i 5 år mere.
»Men jeg lover jer, at ingen vil blive ladt i stikken!« råbte han.
Det er første gang, siden Jacques Chirac trådte tilbage i 2007, at en fransk præsident er blevet genvalgt til en periode mere. Både den konservative Nicolas Sarkozy og socialisten Francois Hollande sad kun en enkelt runde.
Nogle af dem, som søndag var med til at genvælge præsidenten, var Elise Auclair og Damien Auclair, et par i 40’erne fra Seine et Marne. De stemte begge på Macron uden tøven, nøjagtig som de gjorde ved første runde 10. april.
»I lyset af den internationale situation, vi står i lige nu, spørger jeg mig selv, hvad der er behov for, for at lede landet igennem, og jeg har helt ærligt svært ved at forestille mig en anden til det end Macron. For vores generation er en krig så tæt på os helt uvant«, siger Elise Auclair til Le Monde, mens hendes mand tilføjer, at Macron har ført Frankrig godt igennem de ’ulidelige’ coronanedlukninger.
»Vi er ret godt stillede i Frankrig, selv i de værste situationer«, siger Damien Auclair.
Tog fra det yderste højre
Det var en valgdag med høj solskin over det meste af Frankrig. Alligevel viste valgdeltagelsen sig at blive væsentligt lavere end de 83,8 procent, som valgte at stemme ved det seneste valg i 2017, hvor kandidaterne også hed Emmanuel Macron og Marine Le Pen. Faktisk skal man ifølge France Info helt tilbage til 1969 for at finde en lavere valgdeltagelse end de ca 71,8 procent, som står til at have stemt.
Det kan til dels skyldes, at valget er lagt lige oven i den franske påske, hvor mange franskmænd er på ferie. Men for manges vedkommende er det også et udtryk for en generel lede ved det politiske etablissement. Eksempelvis for pensionisten Laetitia Catro fra Lyon, som stemte på kandidaten fra det yderste venstre Jean-Luc Mélenchon i første runde, og som søndag stemte på Le Pen.
»Macron har kun bragt elendighed med sig – Gule Veste, pandemi. Det kan ikke blive ved. Vi har aldrig valgt det her parti eller en kvinde før. Vi er nødt til at have forandring«, sagde hun søndag til avisen Le Monde, hvor også Denis Riviére på 62 år drømte om forandring efter i al for lang tid at have levet med afbrændte bygninger, stoffer, razziaer og et stigende antal flygtninge i hans kvarter:
»Det her er sidste gang, jeg stemmer. Hvis ikke der kommer forandring, er det slut, så må de klare sig uden mig«, advarede han overfor Le Monde.
Vi glemmer jer ikke!
Ingen af de to Mélenchon-vælgere har altså lyttet til deres politiske idol, som røg ud i første runde, hvorefter han opfordrede:
»Ikke en eneste stemme. Aldrig må I give en eneste stemme til Marine Le Pen!«
Trods en klar sejr til Macron, fik Marine Le Pen væsentlig flere stemmer end de 33,9 procent, hun fik ved valget i 2017, hvilket hun ikke undlod at gøre opmærksom på.
»Millioner har stemt for forandring, og det takker jeg jer for. Det er det glemte Frankrig, der taler, og vi glemmer jer ikke!« lovede Marine Le Pen søndag aften, da hun erkendte valgnederlaget.
Også Jean-Luc Mélenchon var hurtig til at kommentere resultatet og konstatere, at påfaldende få franskmænd har støttet enten Macron eller Le Pen.
»Lad os sammen gå imod en ny fremtid for Frankrig«, sagde han og pegede på parlamentsvalget i juni.
Ak! Ak! Ak!
Marine Le Pens konkurrent på den yderste højrefløj, Éric Zemmour, var også hurtigt ude og gnide salt i det Le Pen’ske sår:
»Ak! Ak! Ak! Det er ottende gang, at navnet Le Pen bliver forbundet med et nederlag«, sagde han med lidet skjult henvisning til, at han ikke mener Le Pen-familien kan vinde præsidentposten.
Alligevel opfordrede han til, at kræfterne på den yderste højrefløj forener sig frem mod parlamentsvalget.
fortsæt med at læse
