En mand, fuldt udstyret med haglgevær og røggranater, skal på jagt efter dem, han ikke deler overbevisning med.
Manden er Eric Greitens. Han er republikansk kandidat til Senatet og i øvrigt tidligere guvernør i den amerikanske delstat Missouri i 2016. En post, han måtte trække sig fra i 2018, da han blev beskyldt for at have haft en affære med en kvinde, som han efterfølgende afpressede. Greitens indrømmede affæren, men benægtede afpresningen.




























