For første gang i 30 år forbereder Nato sig seriøst på krig, men især Baltikum får ikke de forstærkninger de ønsker sig. I horisonten lurer en ny afgørende modstander – Kina.

Planer om dybtgående forandringer af Nato

Et medlem af den spanske royale garde reagerer, da USA's præsident, Joe Biden, ankommer til lokalet, hvor det obligatoriske gruppebillede af alle statslederne ved Nato-topmøder skal tages.  Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
Et medlem af den spanske royale garde reagerer, da USA's præsident, Joe Biden, ankommer til lokalet, hvor det obligatoriske gruppebillede af alle statslederne ved Nato-topmøder skal tages. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Flere soldater skal stå klar til i løbet af ti dage at rykke ud til Nato’s grænser mod øst, hvor der i forvejen er oplagret tungt krigsmateriel. Et forbløffende risikovilligt Rusland skal skræmmes fra blot at overveje et angreb. Og Ukraine må ikke gå tabt.

Europa skal opbygge en stærk robusthed over for et væld af trusler fra en stadig mere konfliktfyldt verden. Og den kommende supermagt, Kina, skal konfronteres ikke bare som en besværlig udfordring, men som en potentiel modstander.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her