Den 32 år gamle franskmand Salah Abdeslam skal tilbringe resten af sine dage i fængsel med kun en helt teoretisk mulighed for at komme ud tidligere.
Fem dommere kendte ham onsdag aften skyldig i samtlige anklagepunkter i forbindelse med angrebene på det franske nationalstadion Stade de France, flere cafeer i det centrale Paris og spillestedet Bataclan 13. november 2015, og en af hans medskyldige fik livsvarige domme med mulighed for løsladelse efter 22 år.




























