Boris Johnson er i sit livs politiske krise, og tirsdag aften blev situationen for den britiske premierminister endnu værre, da sundhedsminister Sajid Javid og finansminister Rishi Sunak begge sagde op i protest.
I et opsigelsesbrev skriver Sajid Javid, at han ikke længere har tillid til Boris Johnson. Han henviser til en mistillidsafstemning, som Boris Johnson med nød og næppe overlevede for en måned siden.




























