Hvad fældede den engelsk premierminister, som endnu ikke har fået en efterfølger, og hvad sker der nu? Politikens Storbritannien-korrespondent, Nilas Heinskou, stiller spørgsmålene og besvarer dem selv i denne nyhedsanalyse.

Boris Johnsons afgang efterlader ubesvarede spørgsmål

Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Partygate, løgne og politisk kaos. Hvad fik i sidste ende Boris Johnson til at gå?

Denne uges skandale handlede om Chris Pincher, en konservativ gruppenæstformand, som i en brandert havde raget på to mænd til en fest i London. Forleden kom det frem, at Boris Johnson havde udnævnt Chris Pincher, selv om premierministeren havde fået advarsler om upassende adfærd. Det var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over for både finans- og sundhedsministeren, som begge sagde op i protest. Det udløste en lavine af opsigelser, og til sidst var der bogstavelig talt ikke nok konservative tilbage til at udfylde de ledige poster. Og da det samtidig stod klart, at oprørere i Det Konservative Parti var parat til at ændre reglerne, så Boris Johnson allerede i næste uge kunne stå over for en ny mistillidsafstemning, indså premierministeren, at han ikke havde andet valg end at trække sig.

Hvad sker der så nu?

Boris Johnson har udnævnt nye ministre til de vigtigste ledige poster, og han siger, at han og de øvrige ministre vil blive på deres poster, indtil en ny leder af Det Konservative Parti er valgt. Dette ville betyde, at Boris Johnson kunne forblive som premierminister måske helt indtil oktober, at han kunne vedtage vigtige beslutninger om eksempelvis skattelettelser, selv om han ikke længere nyder opbakning i eget parti. Det ville være yderst kontroversielt, og Boris Johnsons plan bliver med sikkerhed udfordret af oppositionen og utilfredse partifæller.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her