3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Briterne er vant til relativt milde sommertemperaturer, men nu er der for første gang noteret over 40 grader.

Storbritannien har målt rekordhøj temperatur på over 40 grader

Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret kl. 18.47

Det er stegende varmt flere steder i Europa, og i Storbritannien ser alt ud til, at der er sat varmerekord med over 40 grader.

Det skriver meteorologerne ved The Met Office i et tweet efter, at der er målt hele 40,2 grader Celcius i Heathrow Lufthavn ved London kort efter middag, og tirsdag eftermiddag er der målt 40,3 grader i byen Coningsby i Lincolnshire.

Inden rekorden kan erklæres for officiel, skal måleudstyret dog tjekkes en ekstra gang.

Storbritannien registrerede tirsdag en rekordhøj temperatur på 39,1 grader Celsius i Charlwood nær Gatwick lufthavn syd for London. Den tidligere varmerekord - fra 2019 - lå på 38,7 grader. Det skriver Reuters.

Den tidligere varmerekord - fra 2019 - lå på 38,7 grader. Allerede tidligere i dag blev registreret en temperatur på 39,1 grader Celsius i Charlwood nær Gatwick lufthavn syd for London.

»Hvis det bliver bekræftet, så er der tale om de højeste temperaturer, som nogensinde er målt i Storbritannien«, hedder det i en pressemeddelelse fra MET.

Der var varslet fare med farven ’rød’, som advarer om ekstrem hede, hvor menneskeliv kan være i fare. Advarslen omfattede et stort område, som strækker sig fra London over Manchester til York.

Briterne er vant til relativt milde sommertemperaturer, der som regel topper omkring 20 grader i juli. Kun få hjem er udrustet med klimaanlæg.

Den ekstreme varme har blotlagt mange mangler i landets infrastruktur.

»Der kræves ombygninger for at klare de høje temperaturer. Det vil tage år at gennemføre«, siger transportminister Grant Shapps.

Mandag holdt en del skoler i landet lukket på grund af varmen.

I Lutons lufthavn nord for London førte varmen til et stop for lufttrafikken på grund af skader på en landingsbane.

BBC advarer om mangler eller problemer med vandtilførsler.

Ritzau/Politiken

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her