Der er intet, det russiske militær hellere vil have ram på, end de ukrainske Himars-missilramper. Finder de ud af, hvor en af dem står, så spares der ikke på skytset. Det har allerhøjeste prioritet, meddelte landets forsvarsminister, Sergej Sjojgu, i sidste måned.
Derfor sender russerne allerhelst deres bedste våben såsom et avanceret – og yderst kostbart – Kalibr-missil mod målet, hvis de får øje på det. Dermed føler de sig helt sikre på, at det bliver smadret fuldstændigt.

























