Opdateret fredag klokken 07.00 med nyt antal af underskrifter.
Mens Rusland mister territorium i Ukraine, vokser den russiske modstand mod præsident Vladimir Putin. Indtil videre er 70 medlemmer af lokalråd fra over 30 distrikter i Rusland, heriblandt i Moskva og Sankt Petersborg, gået sammen om en underskriftindsamling, som kræver, at Putin går af. Da underskriftindsamlingen begyndte mandag, var der 19 underskrifter, men siden er antallet steget.




























