Det lyder som en amerikansk actionfilm, men det er den brutale virkelighed for den belgiske justitsminister, Vincent Van Quickenborne, der sammen med sin kone og børn er blevet sat under ekstra beskyttelse efter en dramatisk weekend.
Her blev først tre mænd anholdt i Haag af hollandsk politi og siden en fjerde, som var flygtet. De havde angiveligt planlagt et kidnapningsforsøg af den 49-årige belgiske minister.




























