Der kan gå en til to uger før, der er tilpas ro på området til at læk på gasledninger kan opklares. Det siger forsvarsminister Morten Bødskov (S) i Bruxelles, hvor han har holdt møde med Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg.
»Det kommer til at tage tid. Lytter man lidt til dem, der ved noget om, hvor meget gas der er i rørene, hvor lang tid der vil gå, inden trykket falder, så er virkeligheden, at det kan tage en uge eller 14 dage, før der er ro nok på området, til at man kan se, hvad der er sket«.
Militæreksperter forventer, at hvis det er Rusland, der står bag, er det formentlig gjort på en måde, så man ikke kan opklare, hvem der står bag. Hvad er din forventning: Bliver det opklaret?
»Det ved jeg ikke. Men vi gør alt, hvad vi kan. Og jeg kan efter mit møde med Jens Stoltenberg sige, at det ikke er opbakning til Danmark, der mangler«, siger Morten Bødskov.
Ifølge Morten Bødskov vil Danmark sammen med Nato-allierede omkring Østersøen nedsætte et efterforskningshold og lave en samlet strategi for undersøgelserne.
»Vi har kapaciteter til at kunne bidrage til sådan en efterforskning. Det er klart, at vi har svært ved nu, med det tryk der er ud fra rørene, at vide, hvad det er vi kigger ned i«, siger han og tilføjer:
»Nato’s generalsekretær ser med meget stor alvor på det, der er sket. Det er vigtigt at understrege, at det er sket i internationalt farvand og der er ikke tale om dansk kritisk infrastruktur. Men vi skal tage det alvorligt, og derfor er der fuld støtte fra Natos generalsekretær til det tætte samarbejde med vores Nato-allierede om at få opklaret, hvad der er sket«, siger Morten Bødskov.
Der ligger også strøm og datakabler på havbunden. Det vil formentlig være værre for Danmark, hvis de bliver ramt. Hvad gør I for at forhindre det, og kan man overhovedet forhindre et angreb?
»Vi er helt opmærksomme på, hvor kablerne er og har selvfølgelig truffet forholdsregler. Det er ikke alt i den sammenhæng, man udtaler sig om. Men vi er helt opmærksomme på, hvilke forhold der er på dansk territorial havbund og også andre steder«, siger Morten Bødskov.
Vi ved ikke, hvem der står bag sabotagen, men vi ser en Putin, som angriber i Ukraine og truer med at bruge atomvåben. Skal man som dansker være bekymret for sin sikkerhed?
»Danskerne skal ikke være bekymrede. Der er ikke nogen militærtrussel mod Danmark. Og der er heller ikke nogen militærtrussel mod Nato. Det er klart, at Europa er udfordret, fordi Putin er en trussel mod fred og sikkerhed i Europa. Der er krig i Europa, og vi har et fælles ansvar for at stå skulder ved skulder med Ukraine og hjælpe dem med at vinde denne kamp. For det, der sker nu, er i strid med alle de ting, vi har kæmpet for i generationer«, siger Morten Bødskov.
Gassen strømmer ud med uformindsket kraft
Samtidig fortæller en talsmand for den svenske kystvagt til det svenske nyhedsbureau TT, at der ikke lader til at være sket ændringer i mængden af gas, der strømmer ud i Østersøen som følge af lækagerne i Nord Stream-gasledningerne.
»Strømmen er uforandret siden i går (tirsdag, red.). Den har hverken aftaget eller øget«, siger Mattias Lindholm fra den svenske kystvagt.
Her mener man ikke, at der er brug for yderligere sikkerhedsforanstaltninger, og kystvagten betragter situationen som stabil.
»Vi er trygge, ved de sikkerhedsforanstaltninger, som der bliver taget«.
Siden lækagerne blev opdaget, er der oprettet forbudszoner omkring dem, der gør, at man ikke så sejle inden for en radius af fem sømil – cirka 10 kilometer – af lækagerne.
Energistyrelsen i Danmark kan dog ikke genkende den svenske udlægning.
»Der strømmer stadig rigtig meget gas ud af de tre lækager. Det ser ud til, at der er et trykfald i rørene, og derfor strømmer der lidt mindre gas ud end i går (tirsdag, red.), og det forventer vi også at se de kommende dage«, siger direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw, der forventer, at der vil strømme gas ud af lækagerne i Nord Stream-rørene frem til søndag.
»Derefter vil vi først og fremmest fra dansk side forsøge at komme ud og undersøge, hvad årsagen er, og nærme os rørene, så vi kan få det undersøgt på god vis. Det kan vi gøre, når gasudslippet er stoppet«, siger Kristoffer Böttzauw.
Siden lækagerne opstod, har Energistyrelsen arbejdet på at finde ud af, hvad de miljø- og klimamæssige konsekvenser af lækagerne vil være. Ligesom det lød tirsdag, er det fortsat Energistyrelsens vurdering, at konsekvenserne i forhold til havmiljøet vil være meget lokale omkring lækagerne.
»Gassen strømmer fra lækagen nede i rørene på 70-80 meters dybde og så op til overfladen, hvorfra det går op i atmosfæren. Vores vurdering er jo, at der er tale om tre eksplosioner, og hvad effekten af dem har været på havmiljøet, ved vi ikke endnu, men der er sandsynligvis også en lokal effekt«, siger Kristoffer Böttzauw.
Tirsdag sagde miljøorganisationen Greenpeace, at det gas, der siver op igennem vandet, ifølge organisationens beregning vil svare til otte måneder af Danmarks årlige udledning af CO2. De tal kan Kristoffer Böttzauw hverken be- eller afkræfte.
»Men det er hvert fald rigtigt, at der er en stor klimaeffekt. Men vi prøver stadig at konsolidere vores tal«, siger han.
Böttzauw fortæller desuden, at Energistyrelsen er i løbende kontakt med selskaberne bag Nord Stream 1 og 2. Blandt andet hvad angår trykket i rørene. De tre lækager er alle sket i international farvand. To af dem er dog i dansk økonomisk zone, mens det tredje er i svensk økonomisk zone.
Energistyrelsen og de øvrige danske myndigheder fokuserer primært på de to læk i dansk økonomisk zone, mens de svenske myndigheder har fokus på lækagen i svensk økonomisk zone.
»Men indsatserne er selvfølgelig koordineret på tværs af landene«, siger Kristoffer Böttzauw.
Ritzau
fortsæt med at læse
