Der siges meget på de statskontrollerede russiske fjernsynsstationer. Og handler det om ukrainerne, er det sjældent særligt pænt. Men en episode har ganske usædvanligt mødt kritik også i Rusland. Den har været så hård, at manden bag udfaldene nu lige frem er bandlyst fra skærmen indtil videre.
Den handler om udtalelser, en af Ruslands mere indædte tilhængere af krigen kom med i en udsendelse. Kommentatoren Anton Krasovskij fandt det rimeligt, om man druknede ukrainske børn i Tysyna-floden. Man burde, finder han, smide dem direkte ud i flodens kraftige strøm. Eller også kunne man tvinge dem ind i huse, som derefter blev stukket i brand.




























