Rusland har affyret de dødbringende våben, men de droner, der har ødelagt det ukrainske elnet, er iranske. Og nu søger Rusland flere iranske våben til sin krig.
Det er ildevarslende for Ukraine, som har oplevet militær fremgang, og som håbede på, at det var ved at være skralt med nye våben på Ruslands hylder. Men det problem er Iran parat til at afhjælpe for at hjælpe Putins Rusland.




























