Der har lørdag aften og søndag morgen endnu en gang været eksplosioner ved det store atomkraftværk Zaporizjzja i Ukraine, meddeler Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.
IAEA’s generaldirektør, Rafael Grossi, kalder eksplosionerne for »fuldstændig uacceptable« og forlanger, at det bliver »stoppet øjeblikkeligt«.
Zaporizjzja ligger i det sydøstlige Ukraine nær byerne Mykolajiv og Mariupol.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere advaret om, at situationen ved Zaporizjzja kan udløse en global atomkatastrofe. Atomkraftværket er det største af sin slags i Europa.
Zaporizjzja er en af fire ukrainske regioner, som Rusland har erklæret for værende russiske efter folkeafstemninger. De tre øvrige er Donetsk, Kherson og Luhansk. Tilsammen udgør de fire regioner omkring 15 procent af Ukraines territorie.
Opdateres ...
ritzau
fortsæt med at læse




























