Den ukrainske redaktør Katerina Sergatskova fortæller om de svære valg, efter at russerne har forladt Kherson og efterladt miner, ødelæggelse og kløfter mellem de lokale.

Hvad gør man, hvis naboen holdt med russerne? I Kherson er opgøret i gang

Strømmen er forsvundet mange steder og beboere i Kherson oplader deres telefoner i byens stationsbygning.  Foto: Genya Savilov/Ritzau Scanpix
Strømmen er forsvundet mange steder og beboere i Kherson oplader deres telefoner i byens stationsbygning. Foto: Genya Savilov/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den 84-årige pensionist Irina har det svært med sin nabo. Selv om de russiske besættelsestropper har forladt byen Kherson og nu har trukket sig tilbage til den anden side af floden, har deres tilstedeværelse i ni måneder sat dybe spor og skabt kløfter i lokalsamfundet.

Irinas nabo var en af dem, der tilsluttede sig den russiske besættelse af og annektering af Kherson. En af dem, der stod i kø for at få russisk pas, og en af dem, som stod bag at organisere ’folkeafstemningen’ om, hvorvidt Kherson skulle indlemmes i Rusland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her