Slaveri bør klart anerkendes som en forbrydelse mod menneskeheden, siger Mark Rutte.

Regeringsleder undskylder for Hollands rolle i slaveri

Foto: Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix
Foto: Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Regeringsleder Mark Rutte har mandag på vegne af den hollandske stat undskyldt for sit lands rolle i slaveri. Rutte siger ved den lejlighed, at slaveri på den mest klare måde skal anerkendes som »en forbrydelse mod menneskeheden«.

Holland var frem til midten af 1900-tallet en stor europæisk kolonimagt.

»I dag vil jeg på vegne af den hollandske regering undskylde for den hollandske stats fortidige handlinger«, siger Rutte i den ventede tale om slaveri og Hollands rolle, som han holder i nationalarkivet i Haag.

»Det er sandt, at ingen nulevende i dag bærer nogen personlig skyld for slaveriet. Men den hollandske stat bærer et ansvar for de enorme lidelser, som er blevet påført dem, der blev slaver, og deres efterkommere«, siger han.

Hollands kolonihistorie udspillede sig over mere end 250 år. Rutte har sendt flere ministre til Sydamerika og Caribien for at besøge syv tidligere kolonier i forbindelse med hans officielle undskyldning.

Da Hollands koloniimperium var på sit højeste – en epoke, der kendes som De Forenede Provinser – besad Holland områder som Surinam, den caribiske ø Curacao, Sydafrika og Indonesien. Det var netop i Indonesien, hvor Holland i det 17. århundrede havde sit hovedkvarter for handelsselskabet Det Østindiske Kompagni.

Hollands finansminister, Sigrid Kaag, der også er vicepremierminister, oplyste i sidste uge under et officielt besøg i Surinam i Sydamerika, at der vil blive indledt en »proces« frem mod den 1. juli næste år. Her skal efterkommere af hollandsk slaveri fejre 150 år, hvor de har været fri for slaveri.

Men det er en plan, der er blevet kritiseret af nogle af de berørte lande. De mener, at den er forhastet, og at den er blevet valgt uden at rådføre sig med de tidligere kolonilande. Rutte erkender i sin tale mandag, at det har været en kompliceret sag.

I de senere år er hollænderne blevet konfronteret med, at de store museer for Rembrandt og Vermeer og Hollands historiske byer for en stor del blev bygget for midler, der kom fra slaveri. Det har ført til nye diskussioner om, hvorvidt racisme lever videre i Holland.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her