Torsdag eftermiddag meddelte Ruslands præsident, Vladimir Putin, pludselig, at han havde beordret en våbenhvile på 36 timer med start fredag klokken 12.
I sit dekret forklarede han, at han havde besluttet at imødekomme en opfordring fra patriark Kirill, lederen af Moskva-patriarkatet, om at indstille kampene i Ukraine for at give soldaterne mulighed for at fejre den ortodokse jul. I den julianske kalender falder julen 7. januar.




























