Kampgejsten var i top, da en gruppe arbejdere fra Peugeot-fabrikken i Poissy uden for Paris ventede på et af de få tog, som stadig kørte trods den landsdækkende strejke mod præsident Emmanuel Macrons pensionsreform, som hæver pensionsalderen fra 62 til 64 år frem til 2030.
»I dag har vi ikke noget imod at vente på toget, for det viser, at jernbanefolkene er med i strejken, og vi glæder os til at møde dem til demonstrationen inde i Paris i eftermiddag«, lyder det fra den 40-årige arbejder Gérard L., der som de øvrige foretrak at være anonym.
Han finder det helt urimeligt, at præsidenten lægger op til, at franskmændene skal arbejde mere, og det samme gør 67 procent af franskmændene ifølge en meningsmåling fra tv-stationen BFMTV.
Især de unge er modstandere af reformen, viser flere undersøgelser. Der er kun flertal for den blandt ældre over 60 år.
»Overalt i industrien stiger produktiviteten. Det betyder, at vi arbejder mere og mere effektivt. Virksomhedens aktionærer tjener mere, men flere og flere af de ansatte lider af sygdomme relateret til arbejdet. Og så siger Macron, at vi skal arbejde mere«, siger teknikeren Bruno B.
Det kan en sygeplejerske fra det store lokale hospital bekræfte.
»Efter 30 års arbejde på et hospital er der ikke mere tilbage, og det gælder lige fra sygehjælperen til lægen. Arbejdsvilkårene bliver dårligere og dårligere med flere patienter til forholdsvis færre ressourcer«, siger Aïssa Aour, der også skal til demonstration, og hun tilføjer:
»Så er der lønningerne. De er i forvejen helt utilstrækkelige, og med inflationen hænger det slet ikke sammen«.
Uvished om strejker
Det er en blanding af protest mod pensionsreformen og de lave lønninger, som ventes at få omkring en million lønmodtagere på gaden ved 200 demonstrationer rundt omkring i Frankrig.
Dertil kommer strejkerne i hele transportsektoren. De fleste metrolinjer i Paris er lukket, der er pres på de få busser, og elproduktionen er så lav, at der er risiko for strømsvigt. Omkring 80 procent af teknikerne i raffinaderierne har nedlagt arbejdet på trods af premierminister Elisabeth Bornes appeller til fagforeningerne om »ikke at lamme Frankrig«.
Regeringen frygter især, at strejkerne i transport- og energisektoren fortsætter. Fagforeningernes ledere vil tage stilling til det videre forløb med mulighed for videreførelse af strejkerne i næste uge, og viljen er til stede.
»Jeg sælger mobilabonnementer over telefonen, og presset på os bliver større og større. Vi bliver kontrolleret både forfra og bagfra, og nu siger Macron, at vi skal arbejde mere. Men livet er andet end arbejde. Hvem har lyst til at være helt færdig, når man er 55 år?« siger Adèle B. på 23 år, der også vil demonstrere.
Til gengæld ved hun ikke, om hun vil strejke yderligere.
»Det er en dag uden løn, og med 1.400 euro (10.500 kr.) om måneden er der ikke noget at tage af, når huslejen er betalt«.
Macrons mareridt
Hun er langtfra alene om at være i den situation, og præsident Macron spekulerer ifølge fagforeningslederen Philippe Martinez i, at mange lønmodtagere ikke har råd til at strejke i flere dage eller uger som i 2019 og 1995, da Frankrig lå stille i flere uger.
For præsidenten står meget på spil. For selv om strejkerne stilner af, venter nye bevægelser med lønkrav forude, og præsidentens mareridt er spontane bevægelser som De Gule Veste.
Det er anden gang, præsident Emmanuel Macron forsøger at reformere pensionssystemet, der med en pensionsalder på 62 år og helt ned til 52, 54 eller 56 år for ansatte i jernbanerne, elselskaberne og undervisningssektoren ifølge præsidenten »er det mest generøse i Europa«.
Den gennemsnitlige pension ligger ifølge officielle tal på 11.300 kroner før skat om måneden. Men mange, ikke mindst i landområderne, må klare sig med godt 7.000 kroner om måneden, og kvindernes pension er langt lavere end mændenes.
En ambitiøs pensionsreform efter svensk model med et pointsystem blev taget af bordet i 2020 efter massive strejker og protester i 2019.
Men denne gang skal det være, for Emmanuel Macron gik sidste år til valg på at hæve pensionsalderen til 64 eller 65 år.
Han har flere gange gentaget, at der ifølge flere beregninger vil være et underskud på omkring 100 milliarder kroner i pensionskasserne i 2030, og at det derfor er nødvendigt at reagere allerede nu.
Den demografiske udvikling betyder, at færre skal finansiere pensionerne, og samtidig understreger præsidenten, at levealderen stiger.
Unge ønsker fritid
Præsidenten peger også på, at den franske pensionsalder er den laveste i Europa. Den er for eksempel 67 år i Tyskland, 65 år i Spanien og 65 år i Slovenien.
»Det kan aldrig være et mål at gøre tingene værre for sig selv«, siger sygeplejersken Aïssa Aour, og hun betegner spørgsmålet om pensionsalderen som ren teori.
»Virkeligheden er, at man skal arbejde og betale pensionsbidrag i 43 år – og med reformen for nogles vedkommende 44 år – for at få den fulde pension. Jeg var først uddannet som 25-årig, så jeg får først den fulde pension, når jeg er 68«.
Dertil kommer, at især mange kvinder afbryder karrieren i kortere eller længere perioder, hvor de ikke optjener pension, og deres lønninger er lavere end mændenes.
Det forsøger reformen at tage delvis højde for, men ikke tilstrækkeligt, mener feministiske organisationer som Osez le féminisme, der også er på gaderne torsdag.
Det samme er studenternes og gymnasieelevernes organisationer, for mange unge forestiller sig ikke et liv, hvor arbejdet fylder alt.
Ifølge den ansete politolog Jérôme Fourquet støder præsident Macrons reform sammen med den kendsgerning, at fritidssamfundet presser produktionssamfundet, som han udtrykker det på radiostationen France Inter.
»En undersøgelse fra tænketanken Fondation Jean-Jaurès viser, at kun 39 procent af de adspurgte mener, at de får noget ud af at arbejde«, konstaterer han, mens arbejdet for blot få år siden havde en anden værdi i borgernes bevidsthed.
fortsæt med at læse
