Den Russiske Føderation havde jurisdiktion over de besatte områder i Østukraine i 2014. Der var russiske styrker i området fra april det år. Og Moskva havde en betydelig indflydelse over de såkaldte separatisters militære strategi og gav de selverklærede folkerepublikker i Donetsk og Luhansk våben og andet udstyr. Dermed er der grundlag for at se på, om Rusland kan dømmes for nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH-17 over Ukraine i juli 2014, har den europæiske menneskeretsdomstol netop afgjort i en kendelse, der baner vejen for en retssag mod Rusland for drabene på de 298 ombordværende.
Sagen er anlagt af Holland og Ukraine. Under den indledende høring nægtede Ruslands udsendte, at landet havde den indflydelse over ’folkerepublikkerne’, som sagsøgerne hævdede.
Men nedskydningen skete inde over det område, de russiske militser holdt besat. Det var slet ikke militært omstridt på det tidspunkt, finder dommerne. Domstolen lagde vægt på den omfattende internationale efterforskning, der var sket, hvor eksperter fra Holland, Malaysia og Ukraine havde deltaget og på beviser fra OSCE – Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa – og fra FN’s flygtningehøjkommissær fra tiden omkring nedskydningen.
De beviser tilsiger ifølge retten, at der er grundlag for en sag, der handler om et ulovligt militært angreb mod civile og civile objekter.
Samtidig har Rusland ikke vist, at det er muligt at behandle sagen retligt i Rusland, finder retten. Rusland har blandt andet anført, at der ikke blev anmeldt noget inden for seks måneder efter nedskydningen, og at sagen derfor ikke kunne behandles.
Holland har reageret inden for en rimelig tidsfrist
Der var imidlertid ikke klarhed over, hvad der egentlig var sket eller de nøjagtige omstændigheder, herunder navnene på gerningsmændene bag nedskydningen, hvilket gerningsvåben, der var tale om, eller over sagsøgtes kontrol over området.
Det spiller ind, når der tages stilling til, om sagen er anlagt inden for en rimelig tidsfrist:
»Det er ikke urimeligt, at kongeriget Nederlandene ventede, til der var tilstrækkeligt troværdige og konkrete beviser førend de indbragte sagen«, fastslår retten.
Den fremhæver, at den internationale efterforskning foregik ordentligt og redeligt og fremhæver, at Ruslands bistand til efterforskningen regelmæssigt blev efterlyst.
»Set i lyset af, at (den sagsøgte, red) stat på højeste niveau bærer ansvaret for den konventionsovertrædelse, der hævdes at være sket, var det også relevant at tage hensyn til andre internationale skridt, Nederlandene tog, herunder at påberåbe sig Ruslands internationale forpligtelser«, fastslår domstolen.
»I lyset af de ekstraordinære forhold finder retten, at sagen er anlagt inden for tidsfristen«, mener den.
Over 8.000 menneskeretssager anlagt mod Rusland
Den sag, der nu tages op, handler også om et ukrainsk andragende: Russerne i Østukraine beskyldes også for menneskeretsovertrædelser ved at være skyldig i blandt andet tortur af civile og tilfangetagne ukrainske soldater, bortførelser af børn og etnisk udrensning af ukrainere. Det er nu op til domstolen at realitetsbehandle de beskyldninger, der er rejst mod Rusland.
Det kan tydeligvis tage tid, fremgår det af domstolens afgørelse. Den oplyser, at der i øjeblikket er fire andre sager anlagt mod Rusland af Ukraine. Samt ikke mindst 8.500 sager vedrørende enkeltpersoner, der er ramt af Ruslands besættelse af Krim og angrebene i Østukraine. Blandt dem er også sager anlagt af pårørende til ofrene på MH-17 fra Malaysia Airlines.
fortsæt med at læse
