På en storskærm bag dem står der: Hvad gør vi nu, Margrethe?
Svaret leveres af ledende næstformand i Europa-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som fortæller, hvordan EU er blevet trykket tættere sammen, efter at krigen i Ukraine brød ud, hvordan det tysk-franske lederskab efter Brexit udfordres af Polen og de baltiske lande, og at historiebøgerne vil dømme os alle hårdt for ikke at have gjort mere, inden Europa blev afhængig af russisk energi.
Interviewet foregår med Politikens chefredaktør, Christian Jensen, foran et blandet publikum til Politiken Festival i Pressens ikoniske og industrielle lokaler i Politikens Hus.
Fra sit podie ridser Christian Jensen det seneste års begivenheder op. Der er krig og energikrise i Europa, og inflationen buldrer derudad. Han taler om et Nato og EU, som hver især er rykket sammen, om effektiv europæisk sanktionspolitik og om et uforudsigeligt og usikkert 2023.
»Hvis du med den første fod inde i 2023 skal prøve at sætte et par ord på, hvad vi har foran os, hvilke ord vil du så bruge?«, spørger Christian Jensen.
»Jeg synes, du har ret i, at der er mange ting, der er uforudsigelige. Men det er begivenhederne, der er uforudsigelige. Hvis vi forlænger, hvad vi lærte først under pandemien og så i indløbet til Ruslands invasion af Ukraine, nemlig energikrisen, er der noget, der har udviklet sig til at være en konstant, og det er et samarbejde, der er blevet stærkere og stærkere«, svarer Margrethe Vestager og uddyber:
»Hvis man ser tilbage, kunne man have troet, at nu sker der nogle slemme ting, og så kommer der helt sikkert også en institutionel krise. Så vil parlamentet, rådet og kommissionen drive væk fra hinanden, og de vil skændes. Og det er faktisk ikke sket. Tværtimod er man kommet tættere på hinanden. Så jeg tror, at man skal klynge sig til håbet om, at der er politisk ledelse og handlekraft i Europa«.
Hun fortæller, at da Rusland invaderede Ukraine »føltes det, som om Europa ændrede sig nærmest time for time«, og man rykkede sammen. Siden er tempoet aftaget, men krigen er stadig absolut højest på dagsordenen i EU, forklarer hun.
»Det er en krig for vores værdier. Det er helt afgørende. Den krig kan ikke tabes«.
Christian Jensen spørger ind til de forandringer i dynamikken i EU, hun taler om. Inden krigen havde Brexit skabt debat om, hvilket land der var det næste til at forlade unionen.
»Altså først og fremmest tror jeg, at briterne selv har afsluttet diskussionen om, hvorvidt flere lande skulle forlade unionen«, svarer Margrethe Vestager, hvilket publikum hurtigt kvitterer for med latter, inden hun fortsætter:
»Det andet er, at det er paradoksalt, at når man har et styrket europæisk samarbejde, så fungerer det ikke som et nulsumsspil. Faktisk har det også styrket det enkelte land«, fortæller hun og peger på, at levering af udstyr, vacciner og coronapas under pandemien ikke havde kunnet lade sig gøre, uden at man havde en europæisk løsning.
»Så ligesom Europa er styrket, er de enkelte lande også styrket«, siger Vestager, men tilføjer også, at hvis man kigger på de enkelte lande, kan det godt virke bekymrende.
»Hvis enkeltbrikkerne ser sådan ud, hvordan kan helheden så være stærk?«, spørger hun og breder armene ud over publikum, mens hun foretager en overflyvning af nye bevægelser i de største europæiske lande.
Frankrig har fået ny regering, og præsident Emmanuel Macron er nu afhængig af andre partier for at få gennemført sin politik. I Tyskland har man fortsat en koalitionsregering af partier fra begge fløje, i Italien har man fået en regering, som skal finde ud af, hvor man står i forhold til EU, og Polen er på vej til valg.
»Selv om enkeltdelene er svage, er helheden stærk, fordi der er en underliggende trend: Der er så mange eksterne begivenheder, som presser landene sammen, så man kan levere«, siger Margrethe Vestager.
Det tyske lederskab
Interviewet bevæger sig hen omkring de tyske kampvogne, som ukrainerne stærkt har efterspurgt, og Christian Jensen fremhæver, at det har været Polen og de baltiske lande, som har været drivende i at få kampvognene af sted til Ukraine.
Han spørger, om det ikke er problematisk, at den drivende kraft ikke kommer fra Tyskland, men fra de perifere lande?
Men Margrethe Vestager køber slet ikke præmissen for den diskussion.
»Men din præmis er jo her, at Europa er Tyskland. Og den præmis er jeg uenig i, fordi det ikke er sådan, jeg oplever samarbejdet i hverdagen«, svarer hun.
»I øjeblikket er Polen og de baltiske lande ikke i kanten af Europa, men midt i. Europas geografi flytter sig, globussen er blevet drejet, og nu er grænsen til Ukraine centralt i Europa. Og jeg synes, det er en rigtig god ting, at der er en udfordring til præmissen om, at Tyskland er Europa«.
Efter at briterne forlod EU, opstod der et tomrum, som skal fyldes ud, og der er brug for at tilføre energi til det tysk-franske samarbejde, fortæller Margrethe Vestager.
Samtalen fortsætter med at kredse om Tyskland og spørgsmålet om, hvordan eftertiden vil dømme landet i forhold til gasleverancerne fra Rusland. Men Margrethe Vestager ser ikke Tyskland som den eneste skyldige i det spørgsmål.
»Jeg tror, eftertiden vil dømme os alle sammen. Vi har alle nydt godt af, at Tyskland har gjort sig afhængig af russisk gas. Det er jo ikke noget, som kun har været til gavn for Tyskland, men for os alle sammen«, siger hun.
Hun mener, at vi i Europa passivt har accepteret det, og at »billig, udenlandsk fossil energi var godt for europæisk velstand«.
»Jeg tror, at man vil dømme os hårdt. Putin læste vores svaghed fuldstændig soleklart. Vi vil hellere være rige, end vi vil være sikre«, fortæller hun, men tilføjer så:
»Det er ved at blive balanceret i øjeblikket«.
