Det tog 13 måneder og en dommerkendelse, inden myndighederne frigav en video, hvor en politibetjent affyrede 16 skud mod Laquan McDonald, en sort teenager, på en trafikeret vej i 2014.
Inden denne kendelse fulgte myndighederne i Chicago en dengang meget almindelig drejebog: Udsend først en vag eller ligefrem fejlbehæftet udtalelse. Bekæmp frigivelsen af videomateriale eller andre beviser i flere måneder. Lad efterforskningen trække i langdrag for at dække over de sparsomme oplysninger.
I de senere uger har sagen om politiets hårdhændede behandling af Tyre Nichols og den 29-årige sorte mands død i Memphis, Tennessee, vist, at situationen i dag er en helt anden.
Fyret - og så kom sigtelsen
Den første udtalelse fra politiet i Memphis få timer efter anholdelsen af Nichols var misvisende, idet den ikke nævnte noget om, at han var blevet slået, men den blev ifølge en kulegravning af sagen kaldt tilbage. Da Nichols døde, lokale indbyggere protesterede og hans familie pressede på for at få svar, blev myndighederne nødt til at være mere åbne.
To uger senere var fem betjente, der medvirkede til anholdelsen, fyret. Tre uger senere var de alle fem sigtet for uagtsomt manddrab, og byens politichef, Cerelyn Davis, havde fordømt deres handling som et udtryk for »mangel på almindelig medmenneskelighed«. På videooptagelser, som blev frigivet 28. januar, kunne man se betjente standse Nichols og tæve ham, mens han gentagne gange kaldte på sin mor.
Selv om mange borgeres møde med amerikansk politi stadig får fatale konsekvenser, har flere byer i USA ændret deres måde at efterforske og tale om sagerne på. Det afspejler en virkelighed, hvor der er kameraer alle vegne, og hvor talrige tilfælde af politivold, ofte mod sorte borgere, har skabt mistillid til de officielle redegørelser. Beslutninger om at rejse tiltale, der tidligere kunne være måneder eller år undervejs, tages nu inden for dage eller uger. Folkevalgte politikere taler mere frit om politiets fejltrin, når de ser dem. Videooptagelser fra de kameraer, betjentene bærer på sig, offentliggøres mere rutinemæssigt, uanset om de frikender betjentene eller rejser tvivl om deres fremfærd.
»Jeg tror, vi befinder os i en helt ny virkelighed«, siger Quinton Lucas, borgmester i Kansas City, Missouri. Indtil for nylig var det almindeligt at holde videoerne tilbage. »Nu tror jeg, at folk – navnlig politichefer – langsomt, men sikkert er ved at indse, at man ikke kan holde den slags hemmeligt«.
Ny strategi fra myndighederne
I de senere år er nogle amerikanske politikredse begyndt at undgå i hver enkelt sag at diskutere for og imod offentliggørelsen af videoer og i stedet rutinemæssigt at udsende videoer af tilfælde af politiskyderier.
Kristen Ziman, der trak sig tilbage i 2021 som politichef i Aurora, Illinois, fortæller, at hun i begyndelsen af sin karriere fik besked på, at hun ikke skulle kommentere politiskyderier. Tankegangen var, at udtalelser kunne skabe problemer for retslige eller interne undersøgelser.
I de senere år blev den strategi uholdbar, siger hun. I takt med at der over alt i landet blev protesteret mod nogle af de mere opsigtsvækkende sager om dødsfald, og flere politikredse indførte kropsbårne kameraer, ændredes forventningerne. En politibetjents mord på George Floyd i Minneapolis i 2020, som udløste protester og uroligheder i hele USA, var et vendepunkt.
»Jeg tror ikke, offentligheden længere vil finde sig i, at vi siger: ’ Vi er ved at undersøge det her, og I får besked om, hvad vi finder ud af’«, siger Ziman.
Politiets fatale nedskydning af McDonald i Chicago i oktober 2014 blev kun omtalt ganske kort i de lokale medier. Men da det forlød, at der fandtes en optagelse – og at den ikke stemte med de første beskrivelser fra politiet og deres fagforening – blev der rejst tvivl om, hvordan sagen blev håndteret.
I november 2015, få timer før videoen blev offentliggjort efter en retslig kendelse, rejste anklagemyndigheden tiltale mod den betjent, der affyrede skuddene, Jason Van Dyke. Han blev senere dømt for uagtsomt manddrab og har nu afsonet sin dom.
Denne sag ændrede tingene i Chicago. Politikommissær Garry McCarthy måtte forlade sin stilling. Borgmester Rahm Emanuel blev svækket af de folkelige protester og meddelte kort inden sagen mod Van Dyke, at han ikke genopstillede. Politiet i Chicago indgik et forlig i sagen.
Det bagvedliggende problem består
Ja’Mal Green, borgmesterkandidat i Chicago og en af de mest markante kritikere af McDonalds død i 2015, mener, at myndighederne i Memphis gør et alvorligt forsøg på at lære af andre byers fejl.
»De forsøger tydeligvis at sikre sig, at tingene ikke eksploderer mellem hænderne på dem«, siger Green.
Men skønt myndighederne altså reagerer anderledes på sagerne, består det bagvedliggende problem. Ifølge Washington Posts data over politiskyderier med dødelig udgang fra 2015 er der ikke store udsving fra år til år i, hvor mange amerikanere der dør for politiets hånd. Antallet af politiskyderier med dødelig udgang i 2022 – 1.096 – var faktisk det højeste, siden databasen blev grundlagt.
Oversættelse: Lorens Juul Madsen
fortsæt med at læse
