Er den forventede internationale økonomiske nedtur i 2023 aflyst eller blot udskudt? Kan inflationskrisen allerede afblæses? Vi er godt en måned inde i 2023, og mange økonomiske eksperter tvivler på, om deres prognose for i år holder stik. Tendensen er, at efterårets dystre prognoser for 2023 justeres i en lidt mere positiv retning.
Men tvivlen nager. For kan det virkelig passe, at vi slipper så relativt nemt fra punkteringen af en af historiens største finansielle bobler, massive renteforhøjelser og en eksploderende inflation?




























