Spionballonsagaen, som mindst én historiker har sammenlignet med den kolde krig, bare dummere, slår endnu en saltomortale i luften: Kina anklager nu USA for at drive sit eget omfattende spionballonprogram.
»Amerikanske balloner har ofte krænket andre landes luftrum. Siden sidste år har højtflyvende amerikanske balloner fløjet ind over kinesisk luftrum over ti gange uden tilladelse fra Kina«, sagde Wang Wenbin, talsmand for Kinas udenrigsministerium, mandag.




























