Tre journalister udgav sig for at være potentielle kunder, der gerne ville have fikset et valg. ’Jorge’ tog hjertelig imod dem på sit kontor uden for Tel Aviv i Israel. Her forklarede de nærmere om opgaven: At få det forestående valg i Tchad udsat på ubestemt tid for at beskytte præsidentens økonomiske interesser.
Jorge pyntede muligvis på sandheden, da han pralede med, at han 33 gange tidligere havde været hyret til lignende opgaver med at fikse udfaldet af demokratiske valg – 27 gange med succes. Journalisterne har ikke været i stand til at verificere oplysningen.




























