Rusland har i de seneste måneder forsøgt at indsamle efterretninger med henblik på at sabotere kritisk infrastruktur i den hollandske del af Nordsøen.
Det sagde general Jan Swillens, chefen for det hollandske svar på Forsvarets Efterretningstjeneste, MIVD, på et pressemøde mandag ifølge Reuters.
Et russisk skib er blandt andet blevet opdaget tæt på en hollandsk offshore-vindmøllepark.
Skibet blev efterfølgende eskorteret ud af Nordsøen af skibe fra den hollandske flåde og kystvagt, før nogen sabotage-aktivitet ifølge general blev udført.
»Vi har i de seneste måneder set, hvordan russiske aktører har forsøgt at få overblik over, hvordan energisystemet fungerer i Nordsøen. Det er første gang, vi har set det«, sagde Jan Swillens.
Efterretningstjenesten offentliggjorde mandag en rapport, hvori Rusland beskyldes for at stå bag ’sabotage-aktiviteter’ mod kritisk offshore-infrastruktur som internetkabler, gasledninger og vindmølleparker.
Det er uklart, om Rusland rent faktisk har haft held med at udføre sabotage.
ritzau
fortsæt med at læse




























