En mørk skikkelse, efter alt at dømme en mand, står og skyder ind gennem et oplyst vindue hos Jehovas Vidner. Han affyrer den ene salve efter den anden. Så forsvinder han ind i den tre etager høje bygning. Kort efter høres der flere skudsalver.
»Nu skyder han derinde, lader det til«, siger det øjenvidne, der har optaget videoen med sin mobiltelefon. Han står et godt stykke væk og zoomer ind. Billederne er uskarpe, men man ser tydeligt lysglimt, når våbnet fyres af.




























