Polen og Slovakiet har længe forsøgt at få andre Nato-lande med på at sende kampfly til Ukraines forsvar. Nu går Polen forrest med fire gamle MiG-29.

Polen prikker hul på Nato-tabu og sender kampfly til Ukraine

To MiG-29-kampfly under en Nato-øvelse i Polen i oktober 2022. Foto: Radoslaw Jozwiak/Ritzau Scanpix
To MiG-29-kampfly under en Nato-øvelse i Polen i oktober 2022. Foto: Radoslaw Jozwiak/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Polen går solo og lover som det første Nato-land at sende kampfly til Ukraine med en beslutning, der på samme tid imødekommer et længe næret ukrainsk ønske og prikker hul på endnu et selvpålagt tabu for den vestlige forsvarsalliance.

Efter i flere dage forgæves at have opfordret andre lande til at tilslutte sig en bredere alliance annoncerede den polske præsident, Andrzej Duda, torsdag, at Polen selv vil sende de første fire russiskproducerede MiG-29-jetfly til Ukraine i de kommende dage. Andre skal restaureres og vil følge efter, sagde Duda.

Det sender et stærkt signal til Ukraine og lægger et stort pres på de øvrige allierede, konkluderer Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker og centerleder ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Det er endnu en af Vestens selvpålagte begrænsninger, der nu bliver hævet af polakkerne«, siger han.

Kan bruges straks

MiG-29-kampfly er simplere og kan flyve kortere end for eksempel vestlige F-16-fly, men de har den store fordel, at de ukrainske piloter kender dem, og de vil kunne indsættes »nærmest i det øjeblik, de bliver leveret«, siger Karsten Marrup, der er major og chef for Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet.

»Der kan være enkelte konfigurationer ved de polske kampfly, som gør, at piloterne skal gennemgå en simpel omskoling, men det vil uanset hvad være meget nemmere, end hvis der havde været tale om et andet type kampfly som eksempelvis F-16«, siger han.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har længe efterlyst vestlige kampvogne, langtrækkende missilsystemer og kampfly. Vestlige lande frygter Ruslands præsident, Vladimir Putins, reaktion, men har de seneste måneder lovet både kampvogne og missilsystemer, der rækker længere end tidligere, uden dog at opfylde Ukraines ønsker. Kampflyene er det seneste tabu, der diskuteres.

»Det er hele tiden en afvejning af, hvad der giver mening. Hvis man forventede, at krigen var overstået på 14 dage, gav det ingen mening at donere kampfly, men hvis man ser ind i en længerevarende konflikt, giver det mere og mere mening at donere avancerede våbensystemer«, siger Kristian Søby Kristensen.

»Ingen ved, hvor en reel russisk rød linje går, og russerne har interesse i at give et indtryk af, at den røde linje er langt længere fremme, end den egentlig er«, siger han.

Det polske løfte kommer, mens russerne bombarderer byen Bakhmut, og mens en dramatisk amerikansk video viser, hvordan et russisk kampfly flyver helt tæt på en amerikansk drone over Sortehavet.

Vestlige lande er blandt andet bekymret for, at Ukraine skal bruge deres våben til at angribe baser inde i Rusland. Men flyenes anvendelse vil være begrænset i offensive operationer, vurderer Karsten Marrup.

»Med den situation, der hersker i det ukrainske luftrum, vil det være svært at anvende kampflyene til offensive operationer – simpelthen på grund af de russiske luftforsvarssystemer«.

Hvem følger efter?

Også Slovakiet har erklæret sig parat til at sende nogle af sine gamle MiG-29-fly. Andre Nato-lande har diskuteret den ukrainske appel i månedsvis. Storbritannien vil ikke »foreløbig« sende sine egne moderne Typhoon-jagerfly, sagde forsvarsminister Ben Wallace for nylig, men han opfordrede vestlige lande til at sende kampfly til østeuropæiske allierede, der så kan sende nogle af deres MiG-29 og SU-24-jagere til Ukraine for at hjælpe landet med at forsvare sig mod de dræbende russiske luftangreb. Det er Storbritannien villig til at gøre, lød det fra premierminister Rishi Sunaks talsmand.

USA har ikke taget en beslutning, men holder en dør åben for at kunne levere F-16-fly. To ukrainske piloter træner på flysimulatorer på en base i Arizona. En gruppe politikere fra begge partier presser præsident Joe Biden.

»Leveringen af sådanne fly er nødvendig for at hjælpe Ukraine med at beskytte sit luftrum, særlig i lyset af en ny russisk offensiv og forventningen om en øgning af kampe i stor skala«, hed det for nylig i et brev fra fem medlemmer af Repræsentanternes Hus.

USA’s tidligere øverstkommanderende i Europa, Ben Hodges, har opfordret Vesten til at levere kampfly, som han mener kan sikre en ukrainsk sejr i løbet af 2023.

Polen håber, at andre nu vil følge efter. Det kunne være Danmark, hvor F-16-fly over de kommende år skal erstattes af nye F-35’ere.

»Det danske flyvevåben er i virkeligheden i en situation, hvor man relativt nemt ville kunne se sig ud af at skulle afgive nogle fly. Men i første omgang peger pilen selvfølgelig mod USA, som har en endnu større F-16-flåde, som de allerede nu vil kunne begynde at afgive fly fra«, siger Kristian Søby Kristensen.

Konservative og Liberal Alliance vil have Danmark til at følge efter.

»Først træning af piloter herhjemme, og når vi selv får F-35, skal vores F-16 løbende overdrages til frihedskampen i Ukraine,« skriver Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, på Twitter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil hverken love eller afvise noget.

»Jagerfly har længe været et ønske fra Ukraines side, og det er noget, vi diskuterer i kredsen af allierede lande. Så ja, det er noget, vi både diskuterer med vores allierede, og det er overvejelser, jeg ved, man gør sig i gruppen af allierede,« sagde hun torsdag.

Anton Schack

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her