Vi skal ikke være mere bange, end vi er i forvejen, fordi den russiske præsident Putin nu vil stille taktiske atomvåben op i Belarus (tidligere Hviderusland). Det siger Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i russisk politik.
»Det er selvfølgelig en optrapning. Atomvåben rykker tættere på Kyiv og Nato-lande som Polen og Litauen – og Danmark for den sags skyld. Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi er kommet tættere på brugen af dem«, siger Flemming Splidsboel.




























