Mindst fem er dræbt og seks er såret ved et skyderi i den amerikanske by Louisville, siger politi ifølge BBC.

Mindst fem er dræbt og seks såret ved skyderi i Kentucky

Foto: Reuters Tv/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters Tv/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mindst fem dræbt og seks såret ved skyderi i den centrale del af Louisville i delstaten Kentucky i USA.

Ifølge AP er gerningsmanden blandt de dræbte.

Videooptagelser fra området viser svært bevæbnet politi i et forretningskvarter i den centrale del af Louisville.

»En angrebsmand i den centrale del af Louisville er blevet neutraliseret«, siger politiet ifølge Reuters.

»Vi kender ikke nøjagtigt omstændighederne ved hans død på dette tidspunkt«, siger den næstkommanderende hos Louisvilles politi, Paul Humphrey.

Der er FBI-agenter på stedet.

Politiet oplyser, at det reagerede prompte, da det fik meldinger om angrebet klokken 08.30 mandag formiddag lokal tid.

Der blev skudt nær Slugger Field, et baseballstadion i centrum af byen.

Der bor 625.000 mennesker i Louisville.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her