Nogle begivenheder er så skelsættende, at de forandrer vores verden. Sådan én er Ruslands brutale og ulovlige angreb på Ukraine. Men hvordan man skal navigere i den nye verdensorden, der vokser frem, er der flere bud på.
I Danmark arbejder regeringen på en ny udenrigspolitisk strategi til den nye æra. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) prøvekører i medierne nøglebegreberne ’pragmatisk realisme’ eller ’pragmatisk idealisme’ som erstatning for hans forgængers erklærede ’værdibaserede udenrigspolitik’.




























