Det begyndte som en uskyldig leg med en bold på gaden i Gastonia, North Carolina. Den 6-årige pige var egentlig slet ikke med, men hun var på vejen med sine forældre, da en basketball trillede ned ad gaden og ind i haven hos en af naboerne.
Da naboen – en 24-årig mand – først kom råbende ud for at skælde ud på børnene, der forsøgte at hente bolden, og siden hentede et skydevåben for angiveligt at skyde mod flere naboer, blev pigen og hendes forældre ramt. Det fortæller naboer og vidner fra hændelsen, selv om politiet i området ikke vil bekræfte, hvad der startede skudepisoden.




























